Jeg har været medlem af DcH i to omgange, senest i DcH Haderslev siden 2007. Jeg har to hunde, en tervueren og en 3-i-én (mest Aussie), som jeg træner i DcH programmet. Jeg synes, det er et alsidigt program, som passer godt til mig og mine hunde. Min tidligere hund var konkurrencehund, det samme er den ene af de nuværende.
Jeg har været på en del kurser i årenes løb, og jeg har været medinstruktør på nogle klikkerkurser, vi har afholdt i klubben. Siden foråret 2019 har jeg været hjælpeinstruktør på et klikkerhold. Jeg brænder for klikkertræning og indlæring ved frivillig adfærd. Jeg kan godt lide at hjælpe andre med gennem god og motiverende træning at få et godt forhold til deres hund, bygget på tillid og samarbejde.
Jeg har været redaktør på vores klubblad Hundeposten siden 2009, og jeg er med i bestyrelsen.