Vedtægter for DcH Haderslev


1 Lokalforeningens navn og hjemsted

1.1 Lokalforeningens navn er Haderslev civile Hundeførerforening.

1.2 Foreningens hjemsted er Haderslev.

2 Tilknytning

2.1 Lokalforeningen er medlem af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening.

2.2 Lokalforeningen må ikke handle i strid med Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforenings vedtægter

og regler. I øvrigt er lokalforeningen selvbestemmende inden for egne rammer.

3 Formål


3.1 Lokalforeningens formål er at samle hundeinteresserede personer og arbejde på at uddanne det enkelte med-

lem i at forstå hunde og få glæde ved samarbejde og samvær med sin hund.


Foreningen skal formidle trænings- og konkurrencetilbud, der kan give hunde et aktivt og indholdsrigt liv og

tilgodese hundenes behov.

3.2 Det er endvidere lokalforeningens formål at tilbyde hundeinteresserede mulighed for at dyrke de i pkt 3.1

nævnte aktiviteter samt, med udgangspunkt i hundearbejde, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at

engagere sig og tage medansvar i lokalforeningen og i det lokale samfund.

For at nå disse mål skal foreningen:

1. Samle hundeinteresserede personer i en forening. Træne hunde i dressur i henhold til landsforeningen

Danmarks civile Hundeførerforenings konkurrenceprogrammer samt give vejledning i lydighedsdressur.

Det er en forudsætning for udøvelse af aktivt hundearbejde, at den pågældende er medlem af foreningen.

2. Arbejde med både konkurrence- og breddetræning samt grundlæggende opdragelse af familiehunden.

3. Arbejde på at fastholde medlemmerne gennem et aktivt foreningsliv.

4. Afholde lokale konkurrencer og/eller prøver.

5. Tilmelde/godkende deltagere til konkurrencer med andre foreninger i DcH.

6. Uddanne eller lade uddanne kvalificerede ledere, instruktører og dommere.

4 Medlemmer

4.1 Enhver, der vil medvirke til fremme af lokalforeningens formål, kan optages som medlem.

4.2 Lokalforeningens medlemmer bliver straks ved indmeldelsen registreret i landsforeningen, så medlemmet

opnår de rettigheder, der følger heraf.

4.3 Nye medlemmer betaler et HCH-kontingent, der fastsættes for et kvartal ad gangen af bestyrelsen. Foreningen

skal betale det fastsatte kontingent til landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening og kreds 4.


4.4 Kontingent til Landsforeningen er gældende for et år med udgangen af den måned, hvor medlemmet er regi-

streret som medlem hos lokalforeningen. Kontingent indbetales jf. faktura løbende udsendt af landsforeningen.


4.5 Manglende rettidig betaling af kontingent for nyt kalenderår betragtes som udmeldelse af lokalforeningen.


4.6 Hvis et lokalforeningsmedlem fortryder sit medlemskab inden 3 uger efter indmeldelse, og det fulde kontin-

gent refunderes af lokalforeningen, skal der ikke betales kontingent til Landsforeningen for det medlem.


Hvis Landsforeningen har opkrævet kontingent for medlemmet, kan det refunderes efter henvendelse fra

lokalforeningen.

5 Kontingent


5.1 Kontingent for aktive og passive medlemmer fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling for den ef-

terfølgende kontingentperiode. Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge. Træningsgebyret fastsættes af den sid-

dende bestyrelse og kan justeres i løbet af året efter ønske fra bestyrelsen. Med virkning fra d.d.


Grundkontingent dækker kontingent til kreds- og landsforening, samt grundomkostninger af medlemskab af

lokalforeningen. Træningsgebyr giver adgang til træning i klubben.


5.3 Ingen kan deltage i træning eller konkurrencer, før grundkontingent for den pågældende kontingentperiode er

betalt.


5.4 Medlemmer, der overføres fra en anden lokalforening i DcH, og som har betalt kontingent i denne lokal-

forening for foreningsåret, skal først betale kontingent til foreningen fra næste regnskabsårs begyndelse.


Bestemmelsen gælder kun kontingent og ikke eventuelt træningsgebyr.

5.5 For medlemmer, der træningsmæssigt tillige er tilknyttet andre lokalforeninger, betales kun ét medlemskab til

landsforeningen og kredsen.


5.6 Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav mod lokalforeningen eller dens midler, her-

under tilbagebetaling af kontingent.


5.7 Samtlige medlemmer har gratis adgang som tilskuere ved konkurrencer og opvisninger. Medlemmerne skal

dog rette sig efter ledelsens anmodninger.

6 Generalforsamling

6.1 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af januar.

6.2 Indkaldelse til den ordinære generalforsamling sker med mindst 14 dages varsel skriftligt til alle medlemmer.

6.3 Generalforsamlingens dagsorden skal som minimum have følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Beretning af lokalforeningens formand

3. Regnskabsaflæggelse af lokalforeningens kasserer

4. Indkomne forslag

5. Fastsættelse af kontingent/træningsgebyr

6. Valg af formand

7. Valg af kasserer

8. Valg af to bestyrelsesmedlemmer

9. Valg af to suppleanter til bestyrelsen

10. Valg af to revisorer

11. Valg af en revisorsuppleant

12. Eventuelt

6.4 Enhver beslutning træffes med simpelt flertal, medmindre andet er bestemt.

6.5 Skriftlig afstemning skal finde sted, når mindst 1/10 af de fremmødte medlemmer forlanger det, eller når

dirigenten forlanger det.

6.6 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsens formand senest 3 uger før

generalforsamlingen.

6.7 Adgang til generalforsamlingen med stemme- og taleret har alle medlemmer af lokalforeningen, der ikke er i

kontingentrestance. Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted.


6.8 Til vedtægternes vedtagelse, ophævelse eller forandring kræves 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede med-

lemmers stemmer.


6.8.1 Vedtægterne og efterfølgende ændringer skal senest fire uger efter den generalforsamling, hvor de er vedtaget,

sendes til kredsformanden samt landsforeningens forretningsfører.

7 Ekstraordinær generalforsamling


7.1 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af med-

lemmerne fremsætter skriftlig begæring derom, og samtidig til formanden indsender en skriftlig redegørelse


over de sager, der ønskes behandlet. Generalforsamlingen afholdes inden 3 uger, efter begæring derom er

modtaget.


8 Bestyrelsen

8.1 Bestyrelsen består af en formand og kasserer samt tre bestyrelsesmedlemmer.

8.2 Formanden vælges for 2 år ad gangen af den ordinære generalforsamling. Formand og kasserer vælges i

lige/ulige år.

8.3 Den øvrige bestyrelse vælges for to år, således at ét bestyrelsesmedlem vælges samme år som kassereren og de

to øvrige det følgende år, første gang ved lodtrækning. Endvidere vælges der 2 suppleanter og 2 revisorer med

1 suppleant.

8.4 Genvalg kan finde sted.

8.5 Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær.

8.6 Bestyrelsen har ansvaret for lokalforeningens daglige drift, herunder for afholdelse af træning, konkurrencer

og/eller arrangementer.


8.7 Bestyrelsen har ansvaret for, at der føres et regnskab med bilag, et medlemskartotek og en protokol for besty-

relsesmøder og beslutninger.


8.8 Bestyrelsen har ansvaret for, at hunde og førere ved konkurrence deltager i de klasser, hvor de hører hjemme.

8.9 Foreningen tegnes ved underskrift af formanden eller kassereren, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast

ejendom samt ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse.

9. Udgiftsdækning

9.1 Bestyrelsesmedlemmers og øvrige medlemmers arbejde er ulønnet.

9.2 Lokalforeningen kan bevilge fri rejse og eventuelle diæter til repræsentation i lokalforeningens interesse.

9.3 Bestyrelsen kan nedsætte forskellige udvalg til varetagelse af forskellige funktioner inden for foreningen.

10. Regnskabsår

10.1 Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. Regnskaber skal føres i en let overskuelig form, og

skal foreligge i revideret stand før den ordinære generalforsamling og fremlægges til godkendelse på denne.

10.2 Bestyrelsen skal sikre, at regnskaber og bilag gemmes i mindst 5 år efter godkendelsen.

11. Disciplinærsager

11.1 Med hensyn til disciplinærsager henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser for Landsforeningen

Danmarks civile Hundeførerforening.

12 Opløsning


12.1 Lokalforeningen kan hverken opløses eller udmeldes af landsforeningen, så længe mindst 5 medlemmer stem-

mer imod.


12.2 Opløsning/udmeldelse kan kun ske efter vedtagelse på to generalforsamlinger, afholdt med minimum fire

ugers mellemrum. Kredsformanden inviteres med til den første generalforsamling med taleret.

Vedtager første generalforsamling opløsning/udmeldelse, oprettes et forretningsudvalg til varetagelse af daglige

opgaver frem til den anden generalforsamling. Kredsformanden har sæde i dette forretningsudvalg.

Kredsformanden og et medlem af ordensudvalget har adgang til den anden generalforsamling med taleret.

12.3 I tilfælde af udmeldelse eller udelukkelse af en lokalforening, kan foreningen ikke fremover anvende hele eller

dele af navnet Danmarks civile Hundeførerforening eller DcH’s logoer.


12.4 Eventuel formue efter opløsning af lokalforeningen tilfalder Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerfor-

ening.


*


Tilretning af vedtægterne, jf. beslutning på DcH’s landsmøde 2024,

vedtaget på generalforsamling d. 23. januar 2025

Nyheder

Sponsorer